Forside Løsninger Aktuelt Act IT eSHOP
 
 
 
 
     
 


Hænger disse to ting sammen? Ja, delvist, det er i hvert tilfælde oplagt at indabejde disse to ting i trykprocessen lige nu!

Hvad opnår man som tryksagskunde og trykkeri med ISO 12647 trykstandarderne
og "Ink saving"? Herunder finder du en introduktion til emnerne.

Hvorfor ISO 12647?

Antallet af kunder, der efterspørger tryk efter ISO-standarderne, er i voldsom vækst. Flere og flere foretager billedbehandling og –konvertering med anvendelse af ISO-standarderne, hvilket gør det nødvendigt, at det enkelte trykkeri også er i stand til at trykke efter disse standarder. Måske har du en ”fornemmelse” af at trykket ligger tæt på standarderne, men hvordan gøres denne fornemmelse til sikker viden og hvad gør man, hvis trykket viser sig ikke at overholde ISO-standarderne? PressSIGN er svaret på begge spørgsmål.



Hvorfor PressSIGN?

PressSIGN reducerer indkøringstiden markant samtidig med at tryk-kvaliteten forbedres. Det bliver nemt at overholde internationale standarder som ISO 12647. En simpel kontrol-strip placeres på trykarket og måles op med et EyeOne spektrofotometer. PressSIGN fortæller straks hvordan trykket ligger i forhold til den valgte standard og angiver hvilke ændringer i densitet, der skal foretages på trykmaskinen for at optimere trykket i forhold til ISO-standarden.

PressSIGN leverer også de data, som skal bruges til at lave kompensations-kurver på trykpladerne. Til en række af de mest kendte RIP’er eksporteres korrektionskurverne direkte fra PressSIGN og under alle omstændigheder kan der udskrives en tabel med de værdier, der skal korrigeres med.

Ved at opmåle trykarket i såvel våd som tør tilstand bliver PressSIGN oven i købet i stand til at tage højde for de farveændringer, der sker efter optørringen, således at man fremover kan måle på det våde trykark og forudsige resultatet når trykket tørrer op.
PressSIGN har et avanceret scorings-system, som ikke alene afgør, om trykket lever op til den valgte standard, men som også giver mulighed for at opsætte sine egne værdier med henblik på yderligere at optimere trykket. Resultatet af opmålingerne kan udskrives som en rapport eller sammenfattes på en label, der kan påsættes det færdige tryk, som bevis på, at det overholder den valgte standard.

På trykmaskinen er den væsentligste justeringsmulighed at ændre på farvernes densitet. Det er imidlertid et velkendt problem, at to farver med samme densitet sagtens kan se meget forskellige ud. Derfor er det rigtige at måle farvens kulør. Problemet er bare at man ikke har mulighed for umiddelbart at ændre farvens kulør på trykmaskinen. PressSIGN løser dette problem ved at opmåle de spektrale farveværdier og herefter omsætte målingerne til foreslåede ændringer i de enkelte farvers densitet.

Hvorfor Ink saving - og hvad er det egentlig?
Ink saving handler som begrebet antyder om at spare på tryksværten, MEN, der er tale om en række andre fordele, som vel at mærke kan opnåes uden at give afkald på krav til kvalitet:
Spar op til 30% tryksværte med Ink saving, typisk 25-30%
  • Kortere tørretid og dermed mindre afsmitning
  • Bedre udnyttelse af trykmaskiner
  • fuldt kompatibelt med ISO 12647 trykstandarder
  • Enklere farvestyring
  • Enkel integration i eksisterende workflow og produktionsudstyr.

I praksis handler det om at man kører sine jobs gennem en proces, "CMYK-optimizer", som et led i klargøring og optimering af filer til tryk. CMYK-optimizer er en appliaktion, der kan indgå i dit ordinære worlkflow. Separationen optimeres, så der opnås de samme CIELab værdier med andre CMYK værdier. Kan det lade sig gøre? Ja, det viser sig både i terori og praksis, at man opnår et tryk med minimale kolorimetriske afvigelser, men med de nævnte produktionsmæssige fordele.

Sådan kommer du videre
Du er velkommen til at give os telefonopkald på 3692 5660, hvor vi kan svare på umiddelbare spørgsmål eller aftale et uforpligtende møde.






 

 

 

Seminarer
Læs mere om aktuelle seminarer » her.
Job hos Act IT
Aktuelle stillingsopslag. » Læs mere her.
eSHOP
Overskueligt, effektivt, og prisattraktivt. Opret din virksomhed nu, så du er klar til at handle. » klik her
Nyhedsbrev
Få tilbud, nyheder og tips & tricks ca 1 gang om måneden,
» Tilmeld dig her.
» Se seneste nyhedsbrev her.